Vejlebrovej 95

  • 88 m2
  • 3
  • 1.995.000 kr.

Information

  • Boligtype: Ejerlejlighed
  • Ejerudgift pr. md.: 3261
  • Brutto: 9316
  • Netto: 7583
  • Beliggenhedsby: 2635 Ishøj
  • Boligareal: 88 m2
  • Værelser / stuer: 3
  • Byggeår: 1975
  • Energimærke: D

Beskrivelse

Nu kan du få adresse i et af Ishøjs rolige og naturrige områder, hvor nabolaget er udgjort af et grønt, aflukket boligvænge med hyggelige og trygge stisystemer, hvor alle kan være med.

Vejlebrovej 95 ligger tilbagetrukket i private omgivelser, hvor man ikke generes af trafikstøj eller gennemkørende biler. Her er med andre ord fred og idyl. Den velfungerende ejerforening tilbyder et hav af attraktive fællesfaciliteter for beboerne, der både tæller gode parkeringsmuligheder lige ved hjemmet, smukke, grønne og veltrimmede gårdhavemiljøer med terrasseområder og grillpladser samt gode legepladser, hvor børnene kan boltre sig i sandet, gynge og rutsje. Der hører desuden store terrasser eller altaner med til hver enkelt bolig, og der er dørtelefon i ejendommen.

Øverst oppe, med udsigt over hele herligheden, ligger denne treværelses lejlighed som kronen på værket. Lejligheden råder over 88 m2, som nyligt er blevet kælet for med flotte, nye gulve overalt og et stort køkkenalrum med et nyere køkken i moderne og stilren kvalitet.

Planløsningen er oplagt til børnefamilien eller det unge par, der får to store soveværelser, et stort badeværelse, der lige mangler det sidste pift, samt et lækkert, åbent køkkenalrum, hvor stue og køkken smelter naturligt sammen. Måske allerbedst af alt er de to kæmpemæssige altaner, der strækker sig på hver side af lejligheden, mod øst og vest, så lyset får lov at strømme ind tværs gennem boligen fra morgen til aften. Således kan man fra det oplagte master bedroom, som praler af sin egen walk-in-garderobe, træde direkte ud på altanen med aftensolen i ansigtet og udsigt ind over Traneparken. Fra køkkenet kan man til gengæld smutte lige ud i morgensolen med sine cornflakes og nyde det ugenerede vue til Kondiskoven mod vandet.

En lys og pragtfuld lejlighed, der kan det hele!

Beliggenheden er også uovertruffen, i kort gåafstand fra både skoler og daginstitutioner, idræts- og fritidscenter. Man er samtidig tæt på handlemuligheder og Ishøj Bycenter samt stationen og busforbindelserne, med nem adgang til motorvejsnettet ud af byen. Når sommervejret vender tilbage, har man også stranden og det dejlige havneliv i marinaerne tæt derved.

Ansvarlig mægler

Vores mægler vil hjælpe dig gennem hele processen, og står altid klar til at hjælpe dig, hvis du har nogen spørgsmål.